Viser opslag med etiketten Fast food. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fast food. Vis alle opslag

mandag den 29. august 2011

En pandekagePizza med rugmel

Denne sommer har jeg lavet rigtig rigtig mange madpandekager (måske fordi det har regnet så meget!), med alt muligt forskelligt fyld og det var sådan set også meningen vi skulle have det igen forleden aften - Imens jeg rørte dejen sammen, kom jeg dog til at tænke på en opskrift jeg engang har set på en pandekagepizza. Der blev derfor researchet lidt på nettet efter lidt inspiration. Jeg nærlæste bl.a  Anne Naturglads blog indlæg HER, og kombineret med det jeg havde i køleskabet, kom opskriften på min pandekagepizza til at se sådan ud...........





Pandekagepizzaen her bliver lidt omelet-agtig i smag og konsistens.



Pandekagepizza med rugmel

2 stk.

Bund

3 æg
2 dl hvedemel
3 dl rugmel
salt
4 dl mælk

Fyld

150 g bacon
3 dl majs
2 tomater skåret i tynde skiver
1 sort løg ( Finthakket)
2 spsk oregano
1 spsk basilikum
1 pose revet ost 250 gram
salt


Beklæd to fade ca 30 gange 30cm med bagepapir og tænd ovnen på 200 grader. Pisk dejen til pandekagen godt sammen. Og hæld halvdelen af dejen i hvert fad. Forbag "pandekagen" i ca 10-15 min, til den bliver lidt fast og let gylden.




Hak løget fint og skær bacon i fint ud. Svits løg og bacon godt på en varm pande. Tilsæt krydderier og vend det i panden sammen med majs. Skær tomaterne i tynde skiver. Hæld majsblandingen på den forbagte pandekagepizzabund, fordel tomatskiverne og osten øverst. Bag den igen ved 200 grader i ca. 20 min.

mandag den 27. juni 2011

Chicken pineappel tortilla pizza

Hvis man ikke har lyst/tid til at bage pizzabunde, er en tortilla en rigtig god og vanvittig nem erstatning. Opskriften her er fra Santamaria, dog med et par ændringer.





Chicken pinappel tortillapizza

2 stk. kyllingefileter, strimlet
2 grønne/rød peberfrugter, strimlet
1 løg, strimlet
2 dl ananas, tern
1 spsk madolie
½ glas taco sauce
2 dl creme fraiche
4 stk tortilla
125 g frisk mozarella ost

Stil ovnen på grill 200 grader. Svits kylling, peberfrugt, løg og ananas i olie. Tilsæt ½ glas taco sauce. Lad det koge op. Fordel kyllingefyldet på 6-8 tortillabrød med creme fraiche øverst. Drys ost over og sæt det i ovnen i ca. 5 minutter.

tirsdag den 10. maj 2011

Kartoffelburger med laks og pebersalsa

Søde knold, du kommer alt for lidt på menuen. Det skal der rettes lidt op på. Her er den brugt som en skæv variant til en alm. burger. Kartoflen er sat i stedet for burgerbollen. Køb gerne bagekartoflerne så store som det er muligt, så der er god plads til fyldet. Kartoflen skal flækkes på langs og bages mør i ovnen. Skær den værste runding af, så skiverne bliver en anelse flade ! - Pebersalsaen bliver skøn, lav den også til andet lyst kød, eller til en alm. burger. Opskriften er inspireret af Anders Walbergs " Kartoffelkogebogen". Den blev købt, da der var bogudsalg i feb.    








Kartoffelburger med laks

2. pers.

6 små bagekartofler eller 4 store.
2 stykker laksefilet.
2 tomater
100 g frisk spinat
lidt smør
Rosmarin
4-6 trætandstikker

Gør kartoflerne rene, og flæk dem på langs. Skær dem lidt til, så de bliver en anelse flade. Specielt dem der skal bruges som bund. Smør dem med lidt olie, og drys dem med salt og lidt rosmarin. Bag dem i ovnen til de er møre ved 180 grader. Skær laksefileterne ud. En laksefilet skæres i 3 stykker, hvis kartoflerne er små, ellers kun i 2. Bag laksestykkerne i ovn ca 15- 20 min, sammen med kartoflerne.

Skær tomaterne ud i skiver. Skyl spinaten og sauter den i lidt smør, kun til de falder en smule sammen. (½- 1 min ) ( lav spinaten helt til sidst)

Saml burgeren, og stik en tandstik igennem hele burgeren, så er der lidt hold på den. Server med pebersalsa omkring.

Pebersalsa

½ gul peber
½ rød peber
1 tomat
olie
sød chilisauce (brugte ca 2 spsk) - brug mere hvis du gerne vil have den stærk.
s + p

Skær peberfrugterne i små tern. Flå tomaten, ved at koge den et øjeblik, så skindet løsner sig. Skær tomaten i fine tern. Varm olien op, og sauter grønsagerne i 8-10 min, til de bliver godt bløde. Smag til med sød chilisauce, salt og peber. Server med det samme.