torsdag den 25. november 2010

Cornflakes og kylling

Kan blive til disse her meget meget børnevenlige chicken nuggets. Jeg har lavet dem flere gange, dels fordi min dreng på 6 år elsker dem, og fordi de er vildt nemme at lave. Cornflakes, kyllingebryst samt en frysepose, så er den hjemme. Nå, ja - lidt salt, peber og fedtstof skal der selvfølgelig også til. Cornflakesene gør kyllingen dejlig sprød, og på ingen måde "fedtet". Cornflakesene hænger fint fast på kyllingen, men når du steger dem, skal de vendes lidt forsigtigt, så cornflaksene ikke "falder" af.  

Chicken nuggets




Til en person.

1 kyllingebryst
1 stor håndfuld cornflakes
s+p
lidt fedtstof
evt. en frysepose

1. Skær kyllingebrystet ud i 1,5 cm tykke skiver.
2. Hæld cornflakes i en frysepose og knus dem, de skal ikke være lige så knust som rasp.
3. Åbn posen og drys salt og peber ned i, kom derefter kyllingestykkerne i og vend godt rundt, til cornflakesene hænger fast på kyllingestykkerne.
4. Steg kyllingestykkerne på panden i lidt smør og olie , pas på, de ikke brænder på. Vend dem forsigtigt. De skal have 4-5 minutter på hver side.



4 kommentarer:

  1. Uh, det er så gode sådan nogle cornflakes panerede kyllingestykker. Jeg har også lavet dem i flere variationer :-) Personligt kan jeg godt lide dem med lidt chili, lidt krydderurter eller lidt hvidløgspulver blandet med cornflakes'en....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg har er først lige faldet over din blog her i dag. Hvor ser den god og indbydende ud.
    Og de nuggets skal prøves!!
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  3. Hej Birthe..
    Rigtig god ide med hvidløgspulver, det vil jeg prøve..
    God weekend :-)

    SvarSlet
  4. Hej Hanne,
    Tak for din søde kommentar. Min blog er jo også først kommet på for 4 uger siden. :-)
    God weekend til dig
    Boegeskov

    SvarSlet