Pisk halvdelen af æggehviderne stive. Tilsæt halvdelen af sukkeret og pisk, til de bliver seje. Vend forsigtigt halvdelen af makroner og svesker i. Smør dejen ud på en plade med bagepapir, i to runde bunde (ca. 21 cm i diameter). Bag dem midt i ovnen. Løft de bagte makronbunde, med bagepapir under, over på en rist og lad dem køle lidt af. Fjern bagepapiret og lad bundene blive kolde. Tilbered og bag de sidste 2 bunde.
Hindbærfyld
Bring vand og sukker i kog i en gryde. Kog det ved kraftig varme og uden låg i ca. 5 min. Tilsæt hindbær og kog i ca. 1 min. Tag gryden af varmen og lad bærrene trække i ca. 7 min. - vend af og til. Pres hindbær og væde gennem en sigte. Stil hindbærpuréen tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
Ved serveringen
Pisk fløden stiv. Vend forsigtigt ca. 2 dl hindbærpuré i og smag til. Fordel hindbærfyldet på to af makronbundene og læg de andre over. Pynt med smeltet overtrækschokolade. Server resten af hindbærpuréen i en skål ved siden af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar