fredag den 19. november 2010

Et 70ér hit - efter teatertid

Var denne forret, som egentlig er ret festlig og "fluffy". Jeg har lavet retten MEGET om, iforhold til den originale opskrift. Vel mest fordi jeg ikke var helt tilfreds med smagen. Dog synes jeg alligevel, det er en sjov og anderledes forret, specielt med de piskede hvider, der giver retten et "fluffy" udseende, og den virker også luftig når man spiser den. Den originale opskrift er fra den første kogebog fra Karolines Køkken, som udkom i 1972 og hedder "Det bedste fra Karolines køkken". I kogebogen bliver den kaldt Ostebrød med krabber. Den oprindelige opskrift er der linket til her:

www.arla.dk/opskrifter/opskrifter/ostebrod-med-krabber

Jeg har ændret kraftigt på "cremen", som er under hviderne. Jeg har udskiftet krabbekødet med røget laks, og mayonnaise, fløde og paprika, er udskiftet med creme fraise og persille. En sjov og anderledes forret. ( Der kan nydes efter teatertid, som der står i den oprindelige opskrift) - server evt. lidt salat til.


Et redesignet navnløst 70er hit.




Til 4. pers.

4 skiver toastbrød
100 g røget laks
2 dl creme fraise
4-5 spsk persille
2 bægre pasteauriserede æggehvider
Citronsaft
salt og peber
Lidt revet ost, evt cheddar


Skær laksen ud i tynde små strimler, og bland laksen i en skål med creme fraise og persille. Smag cremen til med salt, peber og lidt citronsaft. Rist brødende LET i ovnen, pas på de ikke bliver ristet for meget. Pisk imens hviderne stive. Afkøl brødene lidt og smør et tykt lag "creme" på brødene og dæk cremen med hviderne. Drys lidt ost på toppen. De skal bages i en forvarmet ovn (200 grader) i ca. 10 min, til de er gyldne. Velbekomme !    

2 kommentarer:

  1. jeg kender kun denne ret med rejser og asparges. Men det lyder også lækkert med laks. Synes altså det er en meget skøn ret selvom den er lidt 70'er:-)
    Hilsen Line.

    SvarSlet
  2. Hej Line..
    ja, pyt med at den er 70er - retro er kun cool.
    Du kan roligt lave den med laks..

    :-)

    Boegeskov

    SvarSlet