Viser opslag med etiketten Italiensk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Italiensk. Vis alle opslag

lørdag den 3. december 2011

Et glas lækre Chokolade Biscotti

Denne weekends julebagning blev til  disse her underskønne chokolade biscotti med et lille strejf af rosmarin. Jeg er bange for at de ikke "overlever" ret længe her i huset.  Opskriften er fra den nye store julebagebog fra Amo. Næste gang jeg laver dem, så vil jeg reducere mængden af sukker, øge mængden af chokolade og måske udskifte mandlerne med pistacienødder. Haps..


 
 
 
 
 
 
 
 
Chokolade Biscotti
 
30 stk
 
 
250 g mel
250 g sukker
1 tsk bagepulver
1-2 tsk tørret rosmarin
2 store æg
150 hele mandler
50 g groft hakket chokolade
 
1 æg til pensling
 
Bland mel, sukker, bagepulver og rosmarin. slå æggene i og ælt dejen lidt sammen. Tilsæt hele mandler og hakket chokolade. Ælt det godt sammen. Form to lange stænger, ca 2 cm høje og 4 cm brede. Placer dem med god afstand, da de flyder noget ud. Pensl dem. Bag dem ved 180 grader i 20 min. Tag dem ud og lad dem køle af. Skær dem derefter ud i tynde snitter på skrå. Placer dem på bagepapir, med skærefladen opad. Bag dem igen ved 150 grader i 20 min.   
 
 
 
 
 

onsdag den 27. juli 2011

Bruschetta med pære, honning og parmesan

Engang imellem er vi nogle venner der mødes i en madklub, hvor mændene laver skøn mad til os girls. Det er rigtig hyggeligt. Sidste gang vi mødtes fik vi små bruschetta-hapsere til forret, som var nogenlunde magen til dem jeg har lavet her. Helt enkle, søde og lækre. Jeg har lavet dem på slum af  ciabattabrød i skiver smurt med olie, pære vendt i akaciehonning og drysset med reven parmesan. Bagt i ca 15 min.  Haps..


fredag den 8. juli 2011

Braciole alla cacciatora

Koteletter i rødvin og anis. Rødvin og anis lyder som en mærkelig kombination, men i denne sicilianske ret forenes de på smukkeste vis, til en meget aromatisk sauce, som klæder kødet rigtig godt. Opskriften er fra " Det sicilianske køkken" af Helle og Alfredo Tesio, se evt Her
Tomaterne er fyldt med en mos af kartofler og parmesan.







Braciole alla cacciatora

2. pers.

2 store tykke koteletter
3 dl rødvin
1 tsk stødt anis
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 håndfuld dild
s+p

Bland olie, rødvin, knus hvidløg og anis sammen. Læg koteletterne i et fad og hæld rødvinen over. Dæk dem til og lad dem stå køligt  2 timer, gerne mere. Mine fik 4 timer.  Drys koteletterne med salt og brun dem godt af på begge sider. Skru ned for varmen, og hæld vinen ved. Lad koteletterne stå ved middel varme i 10 min. Server koteletterne drysset med dild.

Fyldte tomater

2. pers

200 g kogte kartoffel
3-4 spsk revet parmesan
20 gram smør.
4 tomater

Mos de kogte kartofler med smør, og bland parmesan i mosen. Drys lidt salt i mosen. Udhul tomaterne, og fyld dem med kartoffelmosen. stil dem i et lille fad, så de ikke vælter. Bag dem 20 min ved 180 grader, til mosen bliver let gylden.

 
 

mandag den 2. maj 2011

To enkle pastaretter (2)

Farfalle al  limone

Denne her pastaret, ser bestemt ikke ud af meget, I know. Meeenn lad dig ikke snyde, den smager himmelsk godt, cremet og frisk. Den er lavet på reduceret hvidvin, fløde og citron. Opskriften er igen fra Trine Hanemann " 365 hverdagsretter" til højre for dig.
Ps I opskriften er der brugt hvid peber, det undlod jeg, da jeg ikke er for vild med hvid peber. 






Farfalle al limone ( I bogen er der brugt tagliatelle )

500 g pasta ( jeg brugte kun 300 g, da jeg synes det passede bedre med mængden af sauce)
1½dl hvidvin
2 dl fløde
Skal af 2 øko citroner
s+p (evt hvid peber)
Friskrevet parmesan

Kog hvidvin ind med citronskal til det halve, tilsæt fløde og kog det ind til en cremet sauce, det tager 5-8 min.
Kog imens din pasta. Smag saucen til med s+p. Server straks med friskrevet parmesan og citronskal.

søndag den 1. maj 2011

To enkle pastaretter (1)

Jeg er ret pjattet med enkle smagfulde italienske pastaretter, selv om jeg ofte får spist for meget, når de er på menuen. Her den første af to enkle pastaretter, jeg har lavet for nylig. Pasta med mascarponesauce og ærter. Opskriften er fra "Moderne Mamma" en reklame bog fra Galbani, med mange gode enkle italienske retter. Jeg har brugt den før HER og HER








Pasta med mascarponesauce og ærter   (Penne al mascarpone e piselli)

400 g pasta
100 mascarpone
4 dl ærter ( frosne eller friske)
Frisk revet parmesan
Skallen af en frisk reven citron (jeg brugte saft fra 1 lemon i stedet)
s+p
Basilikum eller rosmarin efter smag

Pil ærterne, hvis de er friske og svits dem i lidt smør og salt på en pande, et par min. Tilsæt lidt basilikum eller rosmarin. Rør godt rundt.
Rør mascarpone, limesaft (eller citronskal) salt og godt med peber i en skål.
Kog pastaen al dente, og vend den i mascarponen og halvdelen af de smørsvitsede ærter. Lun det en smule i gryden. De resterende ærter drysses ovenpå pastaen, sammen med frisk revet parmesan og citronskal.

lørdag den 16. april 2011

Polenta, pinjekerner, rosiner, bacon og mørbrad

En super hyggelig italiensk inspireret middagsret. Begynd i lidt god tid, da polentaen lige skal køles af, før den skal steges.

Opskriften er fra kogebogen til højre for dig.

Rigtig rigtig god påske til alle herfra...





Polenta

3-4 pers.

200 g lyn polenta
6 dl kogende vand
1 dl olivenolie
2 spsk timian
Olie til stegning.

Kom polentaen i det kogende vand, og rør godt rundt til det bobler. Tag den af varmen, rør olie, timian, s+p i, og hæld den i en rugbrødsform beklædt med bagepapir. Lad den stå til den er kold. Kan holde sig i køleskab i 3-4 dage.


Mørbradbøffer med bacon, rosiner og pinjekerner.

1 mørbrad skåret til bøffer.
1 pakke bacon i skiver
100 g lyse rosiner
1 spsk rosmarin
50 g pinjekerner
Olie til stegning

Steg bacon til de er sprøde og gyldne. Tag dem af panden. Steg mørbradbøfferne på panden og drys dem med rosmarin. De skal stege ca 10 min. Tag dem af panden, når de er stegt. Steg derefter rosiner og pinjekerne i et par min. Tilsæt derefter bacon.
Samtidig skæres polentaen i ca 1 cm tykke skiver, og de skal steges på panden i et par min, på begge sider.
Anret bøfferne ovenpå polentaen og drys med rosiner, bacon og pinjekerner.
Server evt en salat til.











søndag den 6. marts 2011

Marineret lammeschnitzel med homemade ravioli og parmesansovs

Pastamaskinen har været i sving i weekenden. Jeg har lavet en klassisk ravioli, med ricotta og hvidløg. Typisk er der også spinat i, men den har jeg valgt at skifte ud med persille. Hjemmelavet ravioli er væsentlig bedre end det færdiglavede, men det kræver en pastamaskine, ellers er det svært at få et godt resultat. Og så kræver det selvfølgelig lidt tid og tålmodighed. Jeg laver gerne ravioli, men kun lige til min familie, for jeg har ikke tålmodighed til lave de små pastapakker til  mange. Dog kan man lave ravioli til forret, hvis man gerne vil lave dem til gæster. Som regel plejer jeg at lave en svampesauce til. Denne gang har jeg i stedet, lavet en tyk velsmagende mild parmesansovs, som sagtens kan laves i god tid. Den er tung, så portionen behøver ikke at være stor.



Marineret lammeschnitzel med ravioli og parmesansaovs 


Marinade til 4 små eller 2 store lammeschnitzler

2 spsk olie
1 fed knust hvidløg
1 spsk citronsaft

Alt blandes, og hældes i en frysepose, sammen med kødet. Lad det trække 2-3 timer på køl.
Steg derefter schnitzlerne i 3 min på begge sider, ved høj varme.

Ravioli 

Pasta:


 4 dl god durumhvedemel
 3 æg
 1 spsk olie
 en lille smule kværnet salt

Fyld til ravioli:

 ½ bægre Ricotta
 3-4 spsk. Persille
 1-3 fed hvidløg
 lidt salt


 Mel og salt sigtes ned i en skål. Lav en fordybning i midten af melet og kom æg og olivenolie deri. Med en gaffel røres rundt i æggene, som langsomt tager mere og mere mel ind. Til sidst får du en klump smidig dej som æltes godt, til den er glat og smidig. På køl med den i en times tid eller mere.

Dejen rulles ud i pastamaskinen. Først på den højest mulige aftsant mellem klingerne (på min maskine er det nr.1 ellers er det typisk nr. 7) og dernæst gøres afstanden mindre på nr. 3/4 og så kør det igennem en sidste gang på nr. 6/ 1.


Fyld til ravioli:

Rør persille og hvidløg sammen med ricotta og en lille smule salt.
På hver cirkel pasta kommer du en lille klat fyld. Ikke ret meget, for de skal kunne lukkes godt.
Fold på midten, tryk dem sammen langs kanten og derefter trykkes med en gaffel et fint mønster – det gør også lige det sidste, for at de lukkes ordentligt.
Koges i 4-6 minuter i en stor gryde med kogende vand tilsat en spiseskefuld olivenolie og et drys salt.

Parmesansovs

10 g smør
2 spsk mel
2,5 dl mælk
1 tsk paprika
20 g revet parmesan

Lad smørret smelte helt. Tag evt. gryden fra varmen og hæld melet i. Rør godt og lav en god smørbolle. Dernæst tilsættes mælk, og under omrøring koges sovsen op til den bliver tyk. Tilsæt paprika og revet parmesan. Rør godt til parmesanen er helt opløst. Smag sovsen til med salt, den kan godt trække en del salt !



 




mandag den 28. februar 2011

Søndagsmad

Søndagens aftensmad blev meget meget enkel, og lige så enkel den var at lave, lige så fantastisk godt blev resultatet. Kylling med pistaciepanade og (lidt) langtidsbagte tomater. Kødet blev saftigt og panaden smagte fint igennem, og gjorde kødet lækkert sprødt. Tomaterne, som jo ikke smager af det vilde på denne årstid, blev helt himmelske af de mange minutter i ovnen ( 90 min). Jeg har egentlig aldrig bagt tomater i ovnen på denne her måde, men det skal jeg da bestemt til.


Server pasta og en salat til.


Pistaciepanade

Mængden her passer til 2 kyllingefileter.

3o g pistacienødder (uden skal)
4 tsk. frisk revet parmesan
6 tsk rasp
1 fed hvidløg
salt

1 æg til panering.
Olie til at dryppe kødet med.

Blend alle ingredienser til panaden, så det bliver som rasp. Pisk ægget sammen, vend kødet i æg og dernæst i panaden. Placer kyllingen i et fad, evt beklædt med bagepapir. Dryp lidt olie over kyllingen. Steg den i ovnen ved 175 grader i ca 40 min. Efter 20 min stegetid, vendes kødet og dryppes igen med lidt olie.

Bagte tomatertomater

Antal tomater efter ønske.
Olie
salt
rosmarin

Skyl tomaterne godt. Skær dem over. Hæld olie på en tallerken, og og smør tomaterne i olien. Drys med rosmarin og salt. De bages i 60 min ved 150 grader, derefter bages de ved 175 grader i 30 min - sammen med kyllingen.

torsdag den 24. februar 2011

Cannelloni med ricotta og spinat


Cannelloni har været et emne, på min lange lange "to do" liste, forholdsvis længe. Men nu kan jeg så vinge den af listen. Sådan der! Jeg vil ikke sige, at denne her opskrift, er et bud på hurtig hverdagsmad, for det tager altså noget tid af fylde pastarørene, at lave tomatsauce samt bechamelsauce fra bunden - Dog er det umagen værd, for det bliver virkelig en skøn og lidt anderledes pastaret. Det er selvfølgelig også en mulighed at "snyde" lidt, ved at bruge færdiglavet tomat- og bechamelsauce, på den måde spare man da noget tid. Opskriften er fra madbloggen louiogbearnaisen. Opskriften er til 4. pers. Begynd med tomatsaucen, da noget af saucen skal bruges i fyldet.




 
Cannelloni med ricotta og spinat 









Tomatsauce


1 fed hvidløg
1 hakket løg
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncenteret tomatpure
2 dl vand
1 tsk sukker
1 tsk tørret basilikum
1 spsk oregano
salt
peber


Varm olie i en gryde og svits løg og hvidløg heri ved jævn varme . Tilsæt hakkede tomater, vand og pure. lad det koge op. Tilsæt sukker, salt, peber, oregano og basilikum. Derefter simre saucen i 5-10 min under låg. Saucen blendes og kommes i et ildfast fad. Gem 1 dl sauce til fyldet.


Fyld til Cannellonirør

14 cannellonirør
250 g ricotta
1 fed knust hvidløg
170 g. hakket spinat, gerne fra frost
1 dl tomatsaucen.
2 tsk oregano
2-3 spsk friskrevet parmesan
salt
peber


Tø spinaten op og alt vand presses ud. Bland ricottaosten med hvidløg, tomatsauce, salt, peber, oregano og muskat. Rør spinaten og parmesan i og smag fyldet til. Fyld rørene med ricotta-blandingen. Brug en meget lille ske. Cannellonirørene placeres i fadet, ovenpå tomatsaucen.


Bechamelsauce

50g smør
3 spsk mel
1/2 l. mælk
Salt
Peber
muskat
100g mozzarella



Smelt smørret i en gryde. Halvdelen af mælken kommes i og den anden halv del kommes i en meljævner, med 3 spsk mel, rystes. Når mælken koger i gryden, kommes meljævningen i og saucen koget rigtig godt igenne, Krydres med salt, peber og muskat.

Saucen kommes over rullerne og retten drysses med mozzarella, frisk eller revet.
Bag ca. 30 - 40 min ved 200 grader

mandag den 14. februar 2011

Jordskokkepizza med Serranoskinke

Jo, den er god nok. I mit forsøg på at få "fyret" nogle af alle jordskokkerne fra haven af,  faldt jeg over en opskrift på jordskokkepizza, fra Aarstiderne. Ideen om en så speciel pizza, må ha' bidt sig fast, for i dag gik jeg så i gang med at lave min egen udgave af en jordskokkepizza.Og den blev helt fantastisk god ! Sprød, let og lækker. Jordskokkerne blev snittet i meget meget tynde skiver, faktisk brugte jeg min minihakker til at snitte dem med, så de blev helt papirstynde. Det er nok ret afgørende for resultatet, at skokkerne snittes så fint, at de kan nå at blive bagt godt igennem.En anderledes pizza, som jeg vil lave igen.





De fint snittede jordskokker

Dej

2,5 dl lunken vand
300 - 350 g Durum hvedemel
20 g gær
salt   

Rør gæren ud i lunken vand, tilsæt lidt salt (en lille teske). Rør melet i lidt efter lidt, og ælt det godt sammen. Lad dejen hæve i 30 min.


Fyld

200 g meget fint snittede jordskokker (i skiver)
Olivenolie
1 kugle mozzarella
4 store skiver Serranoskinke
Timian
Hvidløgssalt
Revet parmesanost


Rul dejen ud, så tyndt som muligt. Pensl dejen med olivenolie. Spred de fintsnittede jordskokker ud på  dejen, i et fint men tæt lag. Skær mozzarellekuglen i små stykker og drys dem fint ud over skokkerne. Fordel skinken øverst. Drys med hvidløgssalt og timian. Bag den i 15 min ved 180 grader. Drys derefter lidt parmesan over, og bag den færdig i 5-10 min.

tirsdag den 1. februar 2011

Arrosto de vitello con serrano

Stegt kalvekød med serranoskine, bagte rødder og rosmarinsauce. Opskriften på kalvekødet kommer fra kogebogen "Moderne Mamma". Kødet blev helt fantastisk godt. Saftigt, smagfuldt og mørt. At lave kalvekød på denne måde, kan virkelig anbefales. Saucen blev meget tynd, og fik måske ikke den farve jeg lige kunne ønske, men smagte fint.


Kalvekød med serrano og bagte rødder

2 pers.

4 skiver kalvekød
4 skiver serranoskine
4 træspyd
5-6 gulerødder
Birkes
Olie

Skræl gulerødderne, og skær dem i lange stave. Vend dem i birkes og olie, og bag dem i ovnen i 30-40 min, 180 grader.
Læg en skive serranoskinke på kødet og fæstn det med et træspyd. Steg kødet ved god varme i 2-3 min på begge side, kun til det lige får en sprød skorpe !


Rosmarinsauce

½ zittauerløg
½ spsk. olie
½ dl. rødvin
1 stilke rosmarin eller
1 tsk. tørret rosmarin
2 dl. mørk fond
30 g. kold smør
salt
peber


Løget pilles og skæres i skiver, olien varmes i en gryde og løg klares. Rødvinen hældes på, og rosmarinen kommes ved, og det koges ned til det halve.
Fonden tilsættes og koger med et par minutter. Det hele sigtes gennem en fin sigte. Hældes tilbage i gryden, og smørret piskes i.
Hvis man ønsker en tykkere sauce kan man piske lidt mere smør i. Tilsæt evt. lidt  rosamrin før den serveres.









tirsdag den 4. januar 2011

Zuppa di pomodoro con mascarpone

Italiensk tomatsuppe med mascarpone. En pragtfuld mild og cremet suppe. Opskriften er fra "Mamma Moderne" hvori 12 italienske kvinder afslører deres familieopskrifter. Mange af opskrifterne er ret enkle, og nemme at gå til.



Tomatsuppe med mascarpone

4. pers.

4 spsk olivenolie
1 løg
2 porrer
2 fed hvidløg
2 gulerødder
2 kartofler
1 kilo modne tomater eller 3 dåser flåede tomater. ( Jeg brugte begge dele. 2 dåser tomater, samt 4 store friske tomater )
140 g koncentreret tomatpuré
1 liter grønsagsbouillon
125 g mascarpone (Ifølge opskriften kan man nøjes med 50 g, så bliver suppen mere "let" )
s+p
Frisk basilikum og frisk oregano ( Jeg brugte tørret oregano, ca 2 spsk. )
Eventuelt en frisk rød chili.

Hak løg, porrer og hvildløg. Sauter dem ved svag varme i olien, indtil grønsagerne bliver bløde. Riv gulerødder og kartoflerne og kom dem i gryden. Sauter videre i 5 min. Tilsæt bouillon, tomatpuré, samt tomater ( som skæres i skiver, hvis de er friske) og evt. frisk finthakket chili. Lad suppen simre i 20 min. Tilsæt mascarpone lidt ad gangen, blend suppen og smag den til med basilikum og oregano.
Server den med groft brød.