mandag den 9. maj 2011

Marengstærte med fyld af rabarber

En skøn marengstærte med fyld af rababer, bagte jeg til min mors fødselsdag, forrige lørdag. Hun fik valget imellem en cheesecake med blåbær, en chokoladekage med kirsebær eller denne rabarberkage. Så må de andre to skønne kager på den kilometer lange to-do liste................................................................  
(Jeg brugte et ret stort tærtefad, derfor fik jeg ikke dækket kanterne helt, som det ses på billedet)










Marengstærte med fyld af rabarber


Tærtedej

150 g hvedemel
1 knsp. salt
100 g blødt smør
2-3 spsk koldt vand

Fyld

500 g rabarber
250 g sukker
1 stang vanille
2 past. æggehvider
100 g sukker
2-3 spsk kokosmel

Bland de snittede rabarber med sukker og vanille, bag dem ved 160 grader i ca 10 min, til de er møre.


Bland mel og salt, og smuldr smørret deri. Saml dejen hurtigt med koldt vand. Rul dejen ud og læg den i en smurt tærtefad. Læg et stykke bagepapir i tærtebunden, fyld den med lidt ris, så siderne ikke glider ned under forbagningen. Forbag bunden i 20 min ved 180 grader.

Læg de bagte rabarber på bunden. Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukkeret lidt efter lidt, mens du pisker.
Fordel marengsen oven på rabarberne, drys med kokos, og bag kagen i ca 15-20 min ved 170 grader.


4 kommentarer:

  1. Uhmm, den ser vel nok god ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Den ser supergod ud og kunne godt forestille mig at lave den, men jeg forstår ikke helt det her: "Saml dejen hurtigt med koldt vand."

    Skal jeg bruge vand, indtil det hænger sammen?

    SvarSlet
  3. Hej Spismitsvin..
    Jamen det lyder da godt du måske vil lave den. Den bliver også lækker.
    Når du har smuldret smør i melet, samler du den så meget du kan. Derefter tilsætter du en smule vand (2-3 spsk), for at få den samlet helt. Hvis du ikke tilsætter lidt vand, er det svært at få dejen til at hænge helt sammen.
    Håber du får den lavet
    :-)

    SvarSlet