Koteletter. Jeg er ikke meget for dem. Det er jeg altså ikke. Virkelig ikke. No no. Har nok fået for mange af dem i 80érne. Meeen ( og der skulle jo komme et men) da jeg så en ret med langtidsstegte koteletter på bloggen Olgasmad, tænkte jeg alligevel at de skulle ha en chance. Imens jeg svømmede rundt på Olgas blog, så jeg en anden sjov ret med koteletter i fad, som var lavet med peperoni. Retterne har jeg slået sammen, og lavet min egen langtidsbagte koteletter med grønsager og peperoni ala det lille koekken. En ret som jeg HELT sikkert vil lave igen, selv om koteletterne ikke blev så møre at kødet faldt fra hinanden, hvilket jeg havde regnet med, og set frem til. Det er jo ligesom det der var meningen med langtidsstegningen. Jeg har dog mistænkt min ovn for at være synderen, den er nemlig ikke særlig god, når den er på alm. ovn - så jeg tror ikke kødet fik varme nok i de første 60 min, før jeg fik skruet over på varmluft. Det må jeg lige ha eksperimenteret lidt med.
Hvad er jeres erfaringer med langtisstegning ?
Langtidsstegte koteletter med peperoni
4 store koteletter
½ spidskål
½ fenikel
2 gulerødder
1 ds tomater
2 fed hvidløg
1 spsk hvidvinsedike
1 spsk rosmarin
1 spsk timian
½ spsk hvidløgsalt
½ spsk okø grønsagsbouillon
1 dl vand
1 dl fløde
peperoni
Lidt mel
Grøntsagerne skæres i fint ud og sauteres i lidt fedstof på en pande.
Grøntsagerne tages af panden og lægges i et fad. Koteletterne, som er vendt i hvedmelet brunes i lidt fedstof på panden.Koteletterne lægges oven på grønsagerne. Rør tomat, krydderier, hvidvinsedike, vand, bouillon godt sammen i en skål. Og hæld det over kødet. Bag fadet i 2½ time ved 150 grader. Når der er ½ time tilbage af stegetiden, tilsættes fløden i fadet og pynt fadet med peperoni.
Retten blev serveret med ris og nacho rolls fra min goodiebag ved madbloggertræffet i Marts.
Jeg har faktisk aldrig tænkt på, at man kan langtidsstege koteletter - men hvorfor ikke? Jeg elsker at langtidsstege kød, så det bliver så mørt, at det smelter i munden - uhm :-)
SvarSletHej Anja!
SvarSletJeg synes nu nok det bliver mørt når jeg har langtidsstegt - de kotelleter jeg brugte var mega store - altså de der, som er 3 - 4 cm tykke og mørke i kødet.Jeg tror det skal være det mørke og mere marmorerede kød man bruger og ikke bare almindelige koteletter - men det kan jo også være at det var dem du brugte!
Dejligt du bliver inspireret af mine påfund;-)
Hilsen Olga
Koteletter er altså heller ikke lige min kop te - og har aldrig været det. Faktisk har jeg aldrig været så begejstret for svinekøb - andet end bacon, som jeg æææææælsker :-D
SvarSletMen det er da en udfordring værd, de må prøves. Jeg har langtidsstegt lidt af hvert, faktisk også bagekartofler, som jeg synes bliver gode på den måde.
Ribbenssteg langtidssteger jeg også gerne, for så bliver det altså bare virkelig godt....
Kh
Birthe
Hej Olga..
SvarSletDet var godt nok de tykke koteletter jeg brugte. Men ikke de mørke, så måske har der været for lidt fedt på dem ??
Synes du laver mange spændende ting på din blog. Og nu også fine billeder.. Jeg følger med..
:-)
Hej P,
SvarSletJa,hvofor ikke. Jeg må dog give dem et forsøg igen, da de jo ikke blev så møre som ønsket. Måske har der ikke været fedt nok på..
Nå, jeg må prøve igen..
:-)
Hej B,
SvarSletLangtidbagte bagekartofler, det lyder sørme godt.
Jeg vil iøvrigt lave et lille tema om kartofler de næste uger. Elsker dem, men får dem for sjældent.
:-)