torsdag den 31. marts 2011

3 gange tilbehør

Nogle dage gider jeg bare ikke kød. I søndags lavede jeg derfor en tallerken med tre slags tilbehør.

Madmuffin med baslikumfeta og purløg. De er ret sjove, og egner sig godt som tilbehør til supper, eller som her til en salat. De er også gode til madpakken. Jeg brugte basilikum-salatosten fra Løgismose, som var i goodiebag(en) - men man kan sagtens bruge alm. salatost eller feta, tilsæt så evt. lidt frisk basilikum i stedet.




Salat med syltede peberfrugter. Peberfrugterne bliver meget kraftige i smagen, når de laves på denne måde, hvor de bliver bagt i ovnen og derefter flået. De syltede peberfrugter og madmuffins kan bages samtidig, da de begge kræver en varm ovn på 250 grader. Peberfrugterne skal dog bages i lidt længere tid, end de specielle madmuffins. Ang. peberfrugterne er det meget vigtigt at ovnen er forvarmet. Peberfrugterne skal gerne have et "varmechok", da skinnet, som skal pilles af, løsner sig bedre, hvis det får kraftig varme fra start. Lav evt. en stor portion, de kan sagtens holde sig i nogle dage på køl.



Kartoffel-jordskokkekage. Lækkert tilbehør til div. retter med kød og grønt. Kan med fordel laves i forvejen. Den kan også laves med andre rodfrugter.  




Madmuffins med basilikumfeta og purløg

Ca. 6 stk.


4 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
1 tsk sukker
1/4 tsk salt
50 g blødt smør
2 dl mælk
50 g fetaost, smuldret 
¼ dl hakket, frisk puløg

Bland mel, bagepulver, sukker, salt og smør sammen, tilsæt mælken og rør godt, inden du tilsætter fetaost og purløg. Ælt dejen godt igennem og fordel den i muffinsforme. Dejen skal være lidt fugtig.
Bag dem ved 250 grader i 10-12 minutter.

Syltede Peberfrugter

Forvarm ovnen til 250 grader. Halver peberfrugterne ( det antal du ønsker), og rens dem indvendigt.
Sæt dem på en plade, smør dem med olie og lad dem bage i ovnen til skinnet får mørke pletter.
Tag dem ud, og lad dem køle af. Pil skindet forsigtigt af, og skær dem i grove tern. Mariner peberfrugterne i olie, knust hvidløg, rosmarin og lidt citron. Brug dem i diverse salater.





Kartoffel/jordskokkekage

3 store bagekartofler
3-4 jordskokker
1½ dl fløde
1 dl mælk
Timian
1 æg
s+p

Riv kartoflerne og jordskokkerne. Bland dem sammen, og hæld dem i et smurt fad. Bland æg, fløde og mælk. Drys de revne skokker og kartofler med timian og s+p. Hæld æggeblandingen over, og bag "kagen" i ca 45 min. ved 180 grader.  










4 kommentarer:

  1. Uhmm, det ser vel nok godt ud!! Jeg elsker at grille peberfrugter, for de får sådan en dejlig smag synes jeg....
    Den kartoffel-/jordskokkage, ser god ud, den må jeg lege lidt med :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Det-lille-koekken :)

    Hvor ser det bare lækkert ud. Jeg synes, det er en god idé til at få brugt nogle flere muffinforme. Det ser jo også sødt ud i serveringen :)

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  3. Tak B :-)
    Har jo haven fuld af de der skokker, så prøver at få brændt dem af nu..
    :-)

    SvarSlet
  4. Hej Miss A,
    De er nemlig sjove, når de bliver lavet som muffins, i stedet for alm. brød..
    :-)

    SvarSlet