søndag den 27. februar 2011

Flammkuchen fra Alsace

Jeg eeeeeelsker flammkuchen, den Fransk/Tyske pizza, med bacon, løg og cremefraice. Jeg laver den ikke så tit, da jeg alligevel synes, den er lidt for fed til hverdagsmad. I fredags skulle vi have et rigtigt skønt vennepar på besøg, og benyttede så lejligheden til at lave flammkuchen til forret. Jeg snød dog lidt, og brugte færdiglavet pizzadej. Det kan man godt når det skal gå lidt hurtigt, og jeg synes faktisk de færdiglavde pizzabunde er helt ok.     


Kunsten ved en god Flammkuchen er, at den bliver tilpas "svampet", altså ikke før tør og ikke for "sjasket" - derfor brugte jeg ikke hele cremefraiche blandingen, som angives nedenfor. Jeg levnede cirka, hvad der svarer til 1 dl .   




  
Flammkuchen

6-7 pers. som forret

1 færdiglavet pizzabund
2 æg
250 g cremefraiche 18%
4 små - eller 2 store løg
150 g bacon i skiver
1 tsk paprika
s+p

Skær løgene ud i tynde ringe. Steg dem let på panden, de skal ikke tage farve. Pisk æg, cremefraiche og paprika, s+p  godt sammen. Rul den færdige pizzadej ud, læg den på en bageplade og hælde cremefraiche blandingen over. Drys med løg og læg baconskiverne øverst. Bag den ved 180 grader i ca 25 min, til den er sprød. Server med lidt salat.

6 kommentarer:

  1. Mmmm Flammkuchen! Det vækker minder fra min tid som udvekslingsstudent i Trier!
    /Louise

    SvarSlet
  2. Også en af mine favoritter!

    SvarSlet
  3. Åh, din version lyder vel nok lækker. Jeg har ikke prøve med sådan en blanding hvor der også skal æg i og heller ikke med hele baconskiver - nu har jeg da en god undskyldning for at prøve igen ;-)

    Jeg synes faktisk også at de færdige pizzabunde er ok, især hvis jeg enten ikke kan eller orker selv at lave dejen.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. Hej Louise..
    Jamen så har du jo nok fået dem ofte engang..
    Godt smager de :-)

    SvarSlet
  5. Hej Anne..
    Ja, livretter kan man jo have mange af !
    :-)

    SvarSlet
  6. Hej Birthe,
    Tak skal du ha..
    Det er nu smart nok med en færdiglavet dej. Nogle gange kan man sagtens springe over hvor gærdet er lavest..
    :-)

    SvarSlet