torsdag den 24. februar 2011
Cannelloni med ricotta og spinat
Cannelloni har været et emne, på min lange lange "to do" liste, forholdsvis længe. Men nu kan jeg så vinge den af listen. Sådan der! Jeg vil ikke sige, at denne her opskrift, er et bud på hurtig hverdagsmad, for det tager altså noget tid af fylde pastarørene, at lave tomatsauce samt bechamelsauce fra bunden - Dog er det umagen værd, for det bliver virkelig en skøn og lidt anderledes pastaret. Det er selvfølgelig også en mulighed at "snyde" lidt, ved at bruge færdiglavet tomat- og bechamelsauce, på den måde spare man da noget tid. Opskriften er fra madbloggen louiogbearnaisen. Opskriften er til 4. pers. Begynd med tomatsaucen, da noget af saucen skal bruges i fyldet.
Cannelloni med ricotta og spinat
Tomatsauce
1 fed hvidløg
1 hakket løg
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncenteret tomatpure
2 dl vand
1 tsk sukker
1 tsk tørret basilikum
1 spsk oregano
salt
peber
Varm olie i en gryde og svits løg og hvidløg heri ved jævn varme . Tilsæt hakkede tomater, vand og pure. lad det koge op. Tilsæt sukker, salt, peber, oregano og basilikum. Derefter simre saucen i 5-10 min under låg. Saucen blendes og kommes i et ildfast fad. Gem 1 dl sauce til fyldet.
Fyld til Cannellonirør
14 cannellonirør
250 g ricotta
1 fed knust hvidløg
170 g. hakket spinat, gerne fra frost
1 dl tomatsaucen.
2 tsk oregano
2-3 spsk friskrevet parmesan
salt
peber
Tø spinaten op og alt vand presses ud. Bland ricottaosten med hvidløg, tomatsauce, salt, peber, oregano og muskat. Rør spinaten og parmesan i og smag fyldet til. Fyld rørene med ricotta-blandingen. Brug en meget lille ske. Cannellonirørene placeres i fadet, ovenpå tomatsaucen.
Bechamelsauce
50g smør
3 spsk mel
1/2 l. mælk
Salt
Peber
muskat
100g mozzarella
Smelt smørret i en gryde. Halvdelen af mælken kommes i og den anden halv del kommes i en meljævner, med 3 spsk mel, rystes. Når mælken koger i gryden, kommes meljævningen i og saucen koget rigtig godt igenne, Krydres med salt, peber og muskat.
Saucen kommes over rullerne og retten drysses med mozzarella, frisk eller revet.
Bag ca. 30 - 40 min ved 200 grader
Etiketter:
hovedretter,
Italiensk,
Pasta
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er altså noget hyggeligt over de pastarør. Det er for lang tid siden, jeg har lavet det - tak for reminderen :-)
SvarSletÅhh, en af mine yndlingsretter :-D
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej P,
SvarSletDet var så lidt :-)
Hej B,
SvarSletKan også se du har en en Cannelloniopskrift med svampe på din blog, dem må jeg også prøve !
:-)