Jeg har næsten kun en ting at sige. Rør dejen sammen, bag dem, nyd duften fra ovnen i 25 min, lad dem køle af og SPIS dem !
De er virkelig velsmagende, og så kan man spise dem med god samvittighed. Det er muligt at udskifte alt fedtstoffet med 1½ banan - det har jeg dog ikke afprøvet. Dadlerne kan udskiftes med rosiner eller svesker.
Skulle nogen være i tvivl er opskriften fra "Power Food" af Martin Zielke
Morgenhavremuffins med dadler og appelsin
ca. 12-14 stk.
175 g havregryn
4 dl kærnemælk (jeg brugte 2 dl mælk og 2 dl yoghurt)
100 g smeltet smør
75 g sukker
2 æg
80 g dadler eller rosiner
2 økologiske appelsiner
200 g hvedemel
1/2 tsk natron
1/2 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
Havregryn til pynt
Hak dadlerne fint. Rist havregrynene kort på en pande, under omrøring, til de er gyldne. Overhæld havregryn og dadler med kærnemælk, og lad det trække i 10 min.
Rør smør og sukker luftigt, tilsæt et æg ad gangen, og pisk et par min. Riv appelsinerne og vend skallen i dejen. Tilsæt evt. også lidt saft fra appelsinen. Rør havregrynene fra panden i. Sigt de tørre ingredienser sammen og rør dem i dejen. Fordel dejen i muffinsforme, og drys med havregryn på toppen. Bag dem ved 200 grader i 20-25 min. Spis dem samme dag.
Mums de ser da alt for lækre ud, og lidt sunde er de jo :)
SvarSletTror måske det er denne model min nye muffinsform skal indvies med :)
*rækker en lille hånd frem og stjæler en fra skærmen*
SvarSletUhm!
De lyder vel nok lækre og der er masser af gode ting i - samtidig er det jo ren win-win, fordi man også får lidt sødt fra morgenstunden - eller som snack om eftermiddagen/aftenen :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Line..
SvarSletHåber du får dem bagt :-)
Måske kunne man godt skære lidt i sukker mængden..
:-)
Hej P,
SvarSletHer må man gerne stjæle :-)
Hej B,
SvarSletEn win-win ja. De kan spises på alle tider af døgnet, tror jeg kunne spise dem HELE dagen.. Men så forsvinder win-win nok..
:-)
Mmhmmm, sundt OG sødt, all at once - what's not to like!?! Her i hytten kører vi no-sugar-style lige for tiden, men med blot 75 gram til en hel portion... helt ærligt, det ses jo nærmest ikke! (desuden er vi kun helt sunde i hverdagen, i weekenden 'må' vi godt lidt mere :-)
SvarSletKh. Eva
Hej Eva..
SvarSletDet er de bedste muffins jeg har bagt længe, hvilket kom lidt bag på mig, nu de er så sunde. Kan også godt li begrebet 80/20 - Og nej 75 gram ses jo næsten ikke. hehe..
:-)
Boegeskov
Hej
SvarSletDe ser da godt nok gode ud - tror straks de skal afprøves her i huset :-)
KH Charlotte