tirsdag den 18. januar 2011

Sennepspanerede kyllingeoverlår med forårsløg, kål og citron (Power Food 5)

En super nem og smagfuld hverdagsret. En anden gang vil jeg dog lave kyllingelårene for sig selv, da grønsagerne bliver lidt for fede, af fedtet fra kyllingen.




Sennepspanerede kyllingeoverlår med forårsløg, kål og citron

2-3 pers.
2 porrer eller 4 forårsløg
½ hvidkål eller 1 spidskål
1 øko citron
1 kvist frisk rosmarin
1 dl bouillon (hønse)
½ dl piskefløde
4 kyllingeoverlår
2  spsk. dijonsennep ( jeg brugte 4 spsk )
4 spsk rasp 
s+p
Rens grønsagerne. Snit forårsløgene og kål groft, og bred dem ud i et fad. Hak rosmarinen, riv skallen af citronen og fordel begge dele ud over grønsagerne. Tilsæt bouillon og fløde. Krydr med s+p. Smør kyllingeoverlårene ind i sennep, og drys dem godt med rasp. Læg lårene oven på grønsagerne.
Bag retten i en forvarmet ovn i 30-40 min ved 180 grader. Server med en grøn salat.

5 kommentarer:

  1. Umh, lækkert med sennep og rasp :-)

    SvarSlet
  2. Hehe, sjov idé! Jeg har aldrig prøvet at bruge rasp til kylling, men det lyder godt :-)

    SvarSlet
  3. Spændende med sennep til kylling :-) Jeg synes også tit at grøntsager og kartofler kommer til at flyde i fedt, hvis kyllingen lægges ovenpå - og de får faktisk en smag som jeg ikke bryder mig helt så meget om...

    Det minder mig om min Mama's "shake 'n bake" kyllinger - som blev lækre sprøde af netop rasp.

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. Hej P og K,
    Tak :-)
    Kunne godt finde på at lave en hel kylling med sennep og rasp, for det højner helt klart smagen af et ellers stykke neutralt kylling.
    :-)

    SvarSlet
  5. Hej B,
    " Shake´n bake" kylling har jeg aldrig hørt om :-)
    Præcis, kylling vil jeg nok aldrig igen placere ovenpå grønsager..
    :-)
    Boegeskov

    SvarSlet