torsdag den 6. januar 2011

Islandsk skyr

Jeg drysser igen med de smukke, næsten funklende granatæblekerner eller perler, hvis man tør bruge det udtryk. Her ovenpå skyr. Skyr er et islandsk surmælksprodukt, som har været på markedet de sidste par år, eller måske de sidste 4. Jeg er bare lidt langsom, og har endnu ikke fået brugt eller smagt skyr. Skyr har et højt indhold af proteiner, så det skulle være meget mættende. Det synes jeg nu også det er, specielt i forhold til A-38 og alm. yoghurt. Det egner sig super godt til et lille mættende mellemmåltid med frugt, eller sammen med desserter og kager. Smagen finder jeg tilpas syrlig, og konsistensen er cremet og tyk.


Skyr med ristede speltflager og granatæblekerner.


Et par håndfulde speltflager, ristet på panden med lidt rørsukker.
 

3 kommentarer:

  1. Jeg er vild med skyr særligt til morgenmad - netop pga evnen til at mætte længe.
    Jeg synes dog, at der er stor forskel på skyr. Thieses er klart min favorit, da den er særligt cremet og tyk/fast i konsistensen. Jeg blev virkelig skuffet, da jeg købte en bøtte fra Løgismose, som var lidt noget pjask:)
    Og granatæbler kan pynte på alt :)

    SvarSlet
  2. Uhm, smuk måde at begynde sin dag på :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Hej Hanne,
    Tak for tip ang. Thiese. Den må jeg få købt næste gang.
    :-)
    Boegeskov

    SvarSlet