torsdag den 16. december 2010

Lidt til kagedåsen 2

Enkle sprøde appelsinsmåkager. En "frisk" småkage, hvis en småkage ellers kan betegnes som frisk. Dejen kan drille lidt når den rulles ud, så jeg havde den i køleskabet i 2 timer, før den var til at arbejde med. Appelsinskal kan udskiftes med citronskal.


Sprøde appelsinsmåkager

2 økologiske appelsiner
225 gram smør
275 gram hvedemel
100 gram sukker
1 knsp fint salt
2 små æg

Riv appelsinskallen fint. Smuldr smør og mel grynet. Tilsæt appelsinskal, sukker, æg og ælt dejen sammen. Lad den hvile køligt. Gerne 1-2 timer. Rul dejen tyndt ud, og udstik kagerne med en form eller et glas.
kagerne bages i 8 min ved 200 grader, til de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en bagerist.

3 kommentarer:

  1. kan god lide tanken om at småkager ikke skal være bitte bitte små...:-) de ser meget lækre ud.

    SvarSlet
  2. Uhm, de lyder lækre. Kan forestille mig at appelsinen gør dem friske i det.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Tak, tak :-)
    Det kan da egentlig godt være de ser lidt store ud på billedet. Det er min dreng der holder dem. Brugte et lille hvidvinsglas til at stikke dem ud med :-)
    Boegeskov

    SvarSlet