lørdag den 16. oktober 2010

Velkomst og første menu..

Så er min, meget enkle, blog endelig blevet næsten og nogenlunde færdig (den bliver vel aldrig helt færdig ) - Underligt er det, at jeg nu kan kalde mig selv blogger, og at jeg nu skal forsøge at lægge noget rimeligt fornuftigt ud på den. Håber det vil lykkedes...

Den første Menu jeg vil bringe her er lavet med fisk, da jeg forsøger at blive bedre til at lave skøn mad med fisk. Egentlig skulle jeg ha´lavet Lyssej, men det kunne ikke skaffes hos fiskehandleren, så det blev istedet torsk..Paneret torsk med jordskokkekompot, citronfløde-sovs og frisk pasta. Den nødeagtige kompot passer perfekt til den panerede fisk..




Citronfløde-sovs

Til ca. 4 personer.

4 spsk. olie uden smag (raps-solsikke eller lignende).
1 økologisk citron, revet skal + saft.
1 lille løg.
Piskefløde 2,5 dl.
Salt, peber.

Varm olien lidt op og vend finthakket løg og revet citronskræl lidt rundt til der begynder at dufte i køkkenet.
Tilsæt en anelse citronsaft.
Kom fløden i og lad det koge ind til god konsistens.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Hvis den bliver for sur, så tilsæt en anelse sukker !
         

     Jordskokkekompot

       
     200 g. skrællede, groft udskårne, jordskokker.
     2 skrællede æbler, uden kernehus og groft skåret ud.
     Lidt Smør.
     Salt.
     Peber.
      Lidt citronsaft.

 Kom jordskokkerne i en gryde med lidt smør og et par spsk. vand. Lad dem småkoge under låg, til de er   helt møre, ca 15 min. Pas på, at gryden ikke koger tør, tilsæt mere vand om nødvendigt. Men kog ikke i for meget vand, så bliver kompotten "sjasket"
Tilsæt æblestykkerne og lad blandingen småkoge under låg, til æblerne er møre.
Mos blandingen til en grov kompot. Smag til med salt, peber og citronsaft. Kompotten optager en del salt.

Serveres med panerede torskefilletter ( 150 gram pr pers. ) ( paneres i æg og rasp, steges 3 min på hver side) og frisk pasta.
  


        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar