lørdag den 19. november 2011

Prinses Julianne

Det gode skib Prinses Julianne  dannede forrige fredag, rammen om en skøn middag sammen med min mand. Skibet ligger flot til kaj i Aalborg. Jeg glemte desværre at tage et billede af skibet udefra, men se det evt. her. Først lidt stemningsbilleder







Vi fik to retter, samt lidt lækkert til at starte på. Du kan se beskrivelse af retterne under billederne. Betjening var fin , og stemningen  hyggelig og afslappende med kig til fjorden og broen. Desværre var der noget køligt, så forholdsvis varmt tøj er at anbefale.

Vi fik følgende

En starter bestående af mandler der var røget, hasselnødder kogt i soya, fladbrød med pebertapanade samt pistacienødder. Mandlerne smagte meget specielt, men godt. Hasselnødderne var alt for salte for min smag og tapanaden kunne godt ha været en anelse kraftigere i  smagen.
  

Forret: Pocherede skorzonerødder, med hollandaise og tørret serranoskinke. En fantastisk sammensætning! Skorzonerødderne var perfekt tilberedt, skinken knassende og smagfuld. Saucen var desværre lidt for syrlig, men tiltrods for det en ret så vellykket forret.  


Perfekt tilberedt mørbrad af ungkvæg, på bund af spæde bønner og markchampignon. Dertil hjemmelavet ketchup, rødbede,
håndskårene pomfrit og homemade bearnaise sauce. En tip top lækker tallerken.



1 kommentar:

  1. Hold nu op, hvor ser det godt ud!! :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet