lørdag den 13. august 2011

Tak for blogawards, nyt arbejde og spinatpandekager

Først må jeg lige sige 1000 tak til bloggerne bag  cestlaviebyg.blogspot.com og homemadeheaven.net, som inden for de sidste uger hver har givet mig  en blogaward. Det er jeg selvfølgelig meget  beæret over. Desværre er jeg ikke så meget til at lege med på disse awards, så jeg har ikke givet dem videre.Jeg notere det lige i højre side.

Der er i øjeblikket lidt stille på min blog og det skyldes at jeg her første august er begyndt på et nyt arbejde, som jeg er utrolig glad og lykkelig for at jeg har fået. Indlægene står derfor ikke i kø, men i sidste uge fik jeg lavet disse krydrede spinatpandekager med fyld af broccoli, paprika og flødeost. De er et godt bud på en ret til en dag uden kød. Opskriften er fra " Køkkenkræs og kloge kontanter" af Birgitte Escherich.





Spinatpandekager med broccoli, paprika og flødeost.

2. pers.

1½ dl hvedemel
1 tsk stødt koriander
2 æg
3 dl mælk
300 g hakket frisk spinat

Fyld

1 fint hakket løg
1 fed revet hvidløg
1 spsk paprika
½ tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
750 kartofler (kogte!)
1 broccoli (let kogt)
3 spsk friskost
1 citron i både

Bland mel, koriander, salt og peber. Pisk æg og mælk i og tilsæt spinat. Bag pandekagerne på begge sider og hold dem varme.Fyld: Sauter løg, hvidløg, paprika, spidskommen og koriander i olie til de det klares i farven. Skær de kogte kartofler i terninger og broccolien i små buketter, kom dem i løgblandingen og sauter et par min mere. Tilsæt friskosten og lad det smelte, ikke koge. Fordel fyldet i pandekagerne, og server med citronbåde til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar