En meget fin sammensætning af sød ananas, sød kokosmælk, salt soya og stærk chili gør denne wokret, til en dejlig dejlig spise. Mængden af chili kan man jo selv regulere. Den mængde jeg har angivet, giver en afbalanceret smag af chili, så den ikke bliver for stærk. Opskriften har jeg fra Birthe, som var så sød at nævne retten i en kommentar, til mit tidligere indlæg om wok uden wok. Birthe blogger her på Newyorkerbyheart. Jeg tror egentlig, at jeg vil til at "wokke" noget mere. Det er nemt, og en god måde at få flere grønsager på. Jeg ved dog ikke lige, om det bliver i en wok, for jeg har ikke så meget plads i mit lille køkken. Min dybe pande kan fint fungere som wok, indtil videre i hvert fald.
Ananasmarineret kylling i wok
Marinaden
Saft fra en dåse ananas
1 spsk soya
1 spsk chiliflager
1 fed hvidløg
1 spsk farin
revet frisk ingefær (Dette undlod jeg)
2 kyllingebryst fileter
Skær kyllingen ud og bland alle ingredienserne til marinaden sammen. Hæld marinaden i en frysepose, sammen med kyllingen, og lad det trække 6-7 timer.
Grønsager
1 squash
4 gulerødder
1 rød peberfrugt
3-4 forårsløg
1 ds. kokosmælk
1 tsk. sambal oelek ( Jeg brugte kun ½ tsk, da jeg ikke ønsker en stærk smag af chili)
salt, friskkværnet peber
Olie
Skær grønsagerne i stave, og hæld marinaden fra kyllingen. Svits kødet godt i den varme olie, til kødet får farve. Tag kødet op, og svits grønsagerne godt. Tilsæt evt. mere olie. Vend kødet i grønsagerne, og tilsæt kokusmælk, sambal oelek, samt s+p. Lad det simre i 5-7 min. Server retten med ris og ananas.
Hejsa :)
SvarSletSikke en dejlig lille ret :)
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Hej A,
SvarSletTak skal du ha !
:-)
Glad for at du kunne lide den :-)
SvarSletJeg havde en overgang, hvor jeg lavede en del wokretter, men kæresten blev aldrig rigtig fan.....
Mange hilsner
Birthe