søndag den 6. marts 2011

Marineret lammeschnitzel med homemade ravioli og parmesansovs

Pastamaskinen har været i sving i weekenden. Jeg har lavet en klassisk ravioli, med ricotta og hvidløg. Typisk er der også spinat i, men den har jeg valgt at skifte ud med persille. Hjemmelavet ravioli er væsentlig bedre end det færdiglavede, men det kræver en pastamaskine, ellers er det svært at få et godt resultat. Og så kræver det selvfølgelig lidt tid og tålmodighed. Jeg laver gerne ravioli, men kun lige til min familie, for jeg har ikke tålmodighed til lave de små pastapakker til  mange. Dog kan man lave ravioli til forret, hvis man gerne vil lave dem til gæster. Som regel plejer jeg at lave en svampesauce til. Denne gang har jeg i stedet, lavet en tyk velsmagende mild parmesansovs, som sagtens kan laves i god tid. Den er tung, så portionen behøver ikke at være stor.



Marineret lammeschnitzel med ravioli og parmesansaovs 


Marinade til 4 små eller 2 store lammeschnitzler

2 spsk olie
1 fed knust hvidløg
1 spsk citronsaft

Alt blandes, og hældes i en frysepose, sammen med kødet. Lad det trække 2-3 timer på køl.
Steg derefter schnitzlerne i 3 min på begge sider, ved høj varme.

Ravioli 

Pasta:


 4 dl god durumhvedemel
 3 æg
 1 spsk olie
 en lille smule kværnet salt

Fyld til ravioli:

 ½ bægre Ricotta
 3-4 spsk. Persille
 1-3 fed hvidløg
 lidt salt


 Mel og salt sigtes ned i en skål. Lav en fordybning i midten af melet og kom æg og olivenolie deri. Med en gaffel røres rundt i æggene, som langsomt tager mere og mere mel ind. Til sidst får du en klump smidig dej som æltes godt, til den er glat og smidig. På køl med den i en times tid eller mere.

Dejen rulles ud i pastamaskinen. Først på den højest mulige aftsant mellem klingerne (på min maskine er det nr.1 ellers er det typisk nr. 7) og dernæst gøres afstanden mindre på nr. 3/4 og så kør det igennem en sidste gang på nr. 6/ 1.


Fyld til ravioli:

Rør persille og hvidløg sammen med ricotta og en lille smule salt.
På hver cirkel pasta kommer du en lille klat fyld. Ikke ret meget, for de skal kunne lukkes godt.
Fold på midten, tryk dem sammen langs kanten og derefter trykkes med en gaffel et fint mønster – det gør også lige det sidste, for at de lukkes ordentligt.
Koges i 4-6 minuter i en stor gryde med kogende vand tilsat en spiseskefuld olivenolie og et drys salt.

Parmesansovs

10 g smør
2 spsk mel
2,5 dl mælk
1 tsk paprika
20 g revet parmesan

Lad smørret smelte helt. Tag evt. gryden fra varmen og hæld melet i. Rør godt og lav en god smørbolle. Dernæst tilsættes mælk, og under omrøring koges sovsen op til den bliver tyk. Tilsæt paprika og revet parmesan. Rør godt til parmesanen er helt opløst. Smag sovsen til med salt, den kan godt trække en del salt !



 




5 kommentarer:

  1. Uha, hvor ser det godt ud!!! Jeg gav min pastamaskine væk - ubrugt - så jeg har stadig ikke selv fået lavet pasta. Jeg er bange for at tålmodigheden (og kræfterne) ikke rækker, så jeg må nøjes med den færdigkøbte :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej B,
    Det er godt nok heller ikke så ofte jeg bruger min pastamaskine. Og jeg køber da også ravioli færdiglavet, men synes nogle gange det er lækkert at lave det selv. Men som jeg skriver, kun til få !
    :-)

    SvarSlet
  3. Mums en lækker en ret. Den skal afprøves, selv om det bliver med lidt frisk købepasta. Tak for en hyggelig aften i går. Det var så hyggeligt at møde dig, og jeg håber du kom godt hjem med alle poserne.

    SvarSlet
  4. Hej M,
    Tak skal du ha..
    Og lige over. Håber også du kom godt til stor staden, og fik låst bilen
    :-)

    SvarSlet
  5. Jeg kom både godt og træt hjem til hovedkøbstaden. Bilen blev både låst og dobbelttjekket, da jeg besluttede mig for at efterlade min kuffert i bilen og kun bære mine tre tunge goodiebags og håndtaske op. Det vil sige, jeg gad kun gå to gange :-)

    SvarSlet