fredag den 31. december 2010

Sangiovanni og chocolate chip cupcake

Først vil jeg ønske alle et rigtigt, rigtigt, rigtigt godt nytår !

Personligt, er jeg nu lidt ked af at vi skal sige farvel til 2010, fordi det har været et helt fantastisk skønt år, hvor der er sket rigtig meget godt for min familie, og jeg selv inklusiv. Det har også været et hårdt år, som har budt på en stor boligrenovering, hvilket har kostet bunkevis af timer, hårdt arbejde, frustrationer og medfølgende rudekuverter. Men selv om vi ikke er helt færdige endnu, har det heldigvis været der hele værd. Jeg håber inderligt at 2011 vil blive endnu et godt år, det tror jeg i hvert fald på at det gør !

Nok om det.

I år skal jeg ikke selv lave mad til nytår. Vi og gode venner skal have mad fra Sangiovanni, en slow food restaurant i Aalborg. Jeg håber menuen lever op til mine forventninger. Menuen er som følger              

Forret:

Skalstegt middelhavstun marineret med urter, hertil cremet suppe af porre og jordskokker tilsmagt med trøffel og sprøde croutons

Hovedret:
Velmodnet oksemørbrad toppet med tapanade af svampe. Hertil kraftig sauce af frisk rosmarin, dagens grønt fra Torvet i Parma og kartoffel ”lasagne”

Dessert:
SanGiovannis mørke og rige chokoladekage toppet med mousse af hvidchokolade, hertil syltede julefrugter og hjemmelavet italiensk pistacieis

Også nok om det.

I skal selvfølgelig ikke snydes for en lille opskrift. For nogle måneder siden købte jeg denne her - Cupcakes af Cheryl Lindblad.



Desværre har jeg først nu fået tid til at lave noget derfra. Den indeholder rigtig mange anderledes forslag til lækre cupkages, plus 12 forskellige glasuropskrifter, så den skal jeg nok for lavet flere cupcakes efter. Den første der sprang mig i øjnene var denne Chocolate chip cupcake, som er lavet med en blanding af mørk og lys chokolade. Jeg ved ikke hvordan kagen smager når den er kold, for alle kagerne blev spist før de nåede dertil - men lune var de utroligt lækre, med de flydende chokoladestykker. Jeg har ikke lavet pynt, da jeg synes kagen "bærer" sig selv. Den er her serveret med syrlig creme fraiche.



Chocolate chip cupcakes

12 stk
4,5 dl hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
125 g blødt smør
2,5 dl muscovadosukker
2 æg
1,5 dl mælk
50 gram flødechokolade, hakket groft  ( jeg brugte 75 gram )
50 gram mærk chokolade, hakket groft ( jeg brugte 75 gram )

Tænd ovnen på 175 grader. Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker i en skål. Kom smør og sukker i en anden, og pisk det hvidt. Pisk æggene i et ad gangen. Rør derefter skiftevis melblanding, chokoladestykker og mælk i. Fordel blandingen i muffinsforme. Bages i ca 20 min, eller til kagerne føles faste på overfladen.


Igen rigtig godt nytår til jer alle !
 



3 kommentarer:

  1. Det lyder nu ellers ganske godt, så jeg krydser fingre for, at det smager lige så skønt som det lyder :-)

    Rigtig godt nytår!

    SvarSlet
  2. Uhm, det lyder som en rigtig lækker menu, spændt på at høre hvordan det var.

    Uhm, de muffins ser vel nok lækre ud :-)

    Rigtig godt nytår til dig og dine, jeg glæder mig til at vi ses - SNART......

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Tak P og NYBH..
    Håber I er kommet godt ind i det nye år. Og ja, det kan SNART blive marts. Tiden flyver..
    :-)
    Boegeskov

    SvarSlet