fredag den 26. november 2010

Italiensk farsbrød med rødvins-tomatsauce

I mandags, havde jeg en del rødvin tilbage, efter weekendens gæster. Og rødvin skal jo helst ikke gå tabt, og da rødvin jo er perfekt i sauce, valgte jeg derfor at lave rødvins-tomatsauce til et Italiensk farsbrød. Tilbehør bagte kartoffelskiver. Ganske fint mad på en mandag.


Italiensk farsbrød 




Til  2 personer.

Fars:
¼ dl. Rasp.
1 dl. Mælk.
½ løg.
½ - 1 fed hvidløg.
250 g. hakket oksekød.
1 tsk. tørret basilikum.

Fyld:
60 g. frisk mozzarella.
½ oliven uden sten.
1/2dl. Frisk basilikum.
½ dl. Frisk persille.
Soltørret tomat i olie.
½ dl.


1. Bland rasp og mælk, og lad det stå og trække i ca. 10 minutter.
2. Pil og riv løget. Pres hvidløget. Ælt alle ingredienser til farsen sammen til en jævn og smidig fars. Lad farsen hvile 15 minutter i køleskabet.
3. Tænd ovnen på 250 grader. Rul farsen ud mellem 2 stykker bagepapir, til det måler ca 25 x 25 cm. Fjern det øverste stykke bagepapir.

Fyld:

4. Skær mozzarellaen i fine skiver. Hak oliven, tomater, basilikum, og persille, og fordel det hele over farsen. Rul farsen sammen som en roulade (husk at fjerne bagepapiret). Læg farsrouladen i et smurt, ovnfast fad.
5. Sæt farsbrødet i midten af den opvarmede ovn, og lad det stege i ca. 15 minutter. Sænk derefter temperaturen til 175 grader, og lad farsbrødet stege videre i ca. 40 minutter.





Rødvins-tomatsauce

• 8 soltørrede tomater.
• 1 løg.
• 2 fed hvidløg.
• 3 spsk. Tomatpuré.
• 1 tsk. olie.
• 1,5 dl. rødvin.
• 1/2 dl. Piskefløde.
• Salt og peber.
• 2 dl. fond.


1. Hak de soltørrede tomater, løg og hvidløg fint.
2. Sauter dem derefter nogle få minutter i olie, tilsæt tomatpuré og svits det godt. Tilsæt rødvin og fond og lad det simre nogle minutter.
3. Tilsæt piskefløde og lad det koge stille og roligt.
4. Smag til med salt og peber, og evt. sukker.

Serveres med bagekartofler skåret i skiver, vendt i olie og bagt i ovn, ca 45 min.

2 kommentarer:

  1. Ihh, hvor fint at rulle det på den måde, det har jeg aldrig prøvet :-)
    Her i huset er farsbrød i enhver afskygning altid et hit....

    God weekend.

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Ja, det er lidt sjovt at man også kan "rulle" fars, som man ellers ruller en dej. Og fyldet kan man jo bare ændre på, hvis man ønsker noget andet.

    :-)

    Boegeskov

    SvarSlet