Den lyse lagkage består af de skønneste bløde hjemmebagte lagkagebunde, med et tykt lag hvid chokoladecreme rørt med flødeost. Opskriften er fra "Slank - på den fede måde" af Lone Kjær. Bundene er bagt uden brug af fedtstof og selve cremen kan laves med friskost naturel 6 % (brugte alm. friskost), så den bliver mere kalorievenlig. Lav den gerne en del timer før den skal spises.
Lagkage med hvid chokoladecreme
5-6 pers.
Lagkagebunde
3 store æg
120 gram sukker
100 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
Fyld
200 gram friskost
150 g hvid chokolade
75 g flormelis
Friske jordbær/hindbær til pynt
Pisk æg og sukker hvidt - i ca 10 min, til det er meget luftigt. Sigt mel og bagepulver i æggesnapsen, og vend det forsigtigt sammen. Fordel dejen på en bageplade ca. 30 gange 30 cm beklædt med bagepapir. Bag bunden ved 200 grader i 9 min. Afkøl bunden og skær den over så du har to lige store bunde.
Hak chokoladen groft, og smelt den over vandbad. Afkøl chokoladen en smule. Rør flormelis og flødeost sammen, og tilsæt den smeltede chokolade, og rør cremen godt til den er ensartet. Lad den hvile i 5 min. Læg lagkagebundene sammen med creme, og slut af med creme og skiveskårede jordbær.
Jeg er ikke særlig glad for lagkage, men denne tror jeg faktisk at jeg ville kunne spise. Måske jeg skulle prøve den til kærestens fødselsdag (- eller min egen runde dag).
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Birthe,
SvarSletDer er ikke meget flødeskum over denne lagkage i hvert fald. Håber du vil prøve at lave den, for den kan varmt anbefales.
:-)
Hej,
SvarSletJeg vil gerne give dig en blog award :) Det er naturligvis helt frivilligt om du vil være med, men hvis du har, kan du læse mere om den i mit indlæg her: http://cestlaviebyg.blogspot.com/2011/07/blog-award.html
Mange hilsner fra
Gitte
Hej Gitte..
SvarSlet1000 tak for din blog award, det er jeg rigtig glad for.. Jeg skriver lige på din side..
:-)