torsdag den 23. juni 2011

Rødspættefilet i sprød salat med ærtepuré og fladbrød

Sommerligt, nemt og lækkert. Lav gerne ærtepureen i godt tid, den bliver kun bedre af at trække i nogle timer. Fileterne er paneret i rugmel. Opskriften er inspireret fra siden her www.saesonforgodsmag.dk, hvor der er mange skønne opskrifter at finde.



Rødspættefileter i sprød salat med ærtepure

4 pers.

10-12 rødspættefileter
Rugmel
1 iceberg
1 agurk
Dild

Ærtepure

200 g ærter
2 spsk. mandler
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie


Vend rødspætterne i rugmel. Varm olien eller smør på en slip let pande og steg rødspætterne på begge sider, til de er gyldne og godt sprøde.
Del salaten i store blade. Skær agurken i halve skiver.
Kom ærter i en blender sammen med mandler, presset hvidløg og olie og kør til en pestolignende konsistens.

Fladbrød

4 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie eller rapsolie
1½ dl vand
 olie til at smøre brødene med

Rør mel, vand, salt og bagepulver godt sammen. Form 8 boller, smør dem med olie og tryk dem godt flade. De skal gerne være ½ cm tynde. Varm en pande op, og bag dem herpå, uden fedtstof. Bages til de bliver gyldne på begge sider.

Server fisken i icebergsalat med agurker og  ærtepuré. Drys med hakket dild.

2 kommentarer:

  1. Mums, det ser vel nok godt ud. Dejlig med en variation til at servere rødspætter :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Det lille koekken27. juni 2011 kl. 11.44

    Hej Birthe..
    Helt enig, selv jeg elsker persillesauce..
    :-)

    SvarSlet