tirsdag den 8. februar 2011

Spild af god chokolade..

Jeg ved godt, at jeg har rost kogenbogen "Power Food" af Martin Zielke til skyerne, og det vil jeg også gerne blive ved med. Men jeg vil dog lige komme med en advarsel. Fra Power Food lavede jeg, i søndags, en meget meget speciel ret, Kylling med chokoladepasta. Pastaen blev lavet af en god 70% chokolade, hasselnødder, karry, hvidløg og olie. Som en stor chokolade elsker, havde jeg virkelig høje forventninger. Tænk, chokolade til aftensmad, det kan da næsten ikke blive bedre. Vel ?

Jeg blev dog slemt skuffet ! Retten smagte simpelthen forfærdelig. Så forfærdelig, at det ikke en gang bliver en ommer, for jeg vil aldrig, never ever, igen lave den. Spild af god chokolade. Sammensætningen virkede helt forkert og pastaen smagte brændt, selv om den ikke var det... Ja, jeg kan næsten ikke finde ord.


   
Godt der var rugbrød i skabet !

4 kommentarer:

  1. Fedt at du skriver om det - jeg kender godt det med at ty til rugbrødet ;-)

    Jeg tror aldrig jeg havde haft "mod" til at prøve det, det lyder alligevel lidt for avanceret i mine ører - men nogle gange er det godt at prøve det af, så man kan få af-/bekræfter ens forventninger....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Tak for advarslen. Ærgeligt, at den gode chokolade skulle gå til spilde. Jeg har ikke selv prøvet chokolade i mad, men jeg ved det bruges som krydderi nogle gange. Men man skal åbenbart passe på.

    SvarSlet
  3. Hej Birthe,
    Mange tak. Det er jo desværre ikke alt der går godt i køkkenet, i hvert fald ikke i mit.
    Rugbrød er altid godt, ellers må man jo ty til pizzamanden, hehe..
    God weekend
    :-)

    SvarSlet
  4. Hej Anne,
    Ja, Ærgeligt med Chokoladen. Skulle nok ha lavet kage i stedet :-) - Men det er jo sjovt nok at prøve anderledes sammensætninger.
    God weekend til dig.
    :-)

    SvarSlet