Noget jeg kommer til at bage ofte, er helt sikkert disse sprøde knækbrød, for de er bare goooeee. Sagt på nordjysk. Rigtig gode, endda. Og tilmed nemme at lave. De kræver dog lige indkøb af de forskellige kerner, men så er der også til rigtig mange brød. Opskriften har jeg fået af en af mine kursister, da vi en dag kom til at tale om knækbrød. Jeg har forsøgt at bage knækbrød før, men de blev så absolut ikke goooee. De blev meget "alterbrøds-agtige", så en anden opskrift på knækbrød ville være at foretrække. Sådan en havde min kursist lige i ærmet, hvilket jo var rigtig heldigt.
Knækbrød
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3 1/2 dl mel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk. bagepulver
2 1/2 tsk. salt
Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, hvedemel, bagepulver og salt røres sammen. Vand og olie tilsættes og røres til en jævn dej, der deles i 2 lige portioner.
Rul dem ud mellem 2 stk. bagepapir og læg dem på en bageplade.
Skær dejen i firkanter med en pizzakniv. Det er det nemmeste, og bag knækbrødene i 15-20 min ved 200 grader. Opbevares i en kagedåse.
Wow, nemt og lækkert - det tør jeg godt kaste mig ud i :-)
SvarSletJa, 30 min - så er de som bagt :-)
SvarSletDe holder sig også fint friske.
Hilsen
Boegeskov
Jeg har længe kigget på alle de lækre knækbrød der findes rundt omkring i blogland, disse er ingen undtagelse, nu må jeg altså snart tage mig sammen :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Birthe,
SvarSletDet er lige med at finde den rigtige opskrift, for som skrevet, så har jeg lavet nogle der blev noget alterbrøds-agtige :-(
Men disse her skal helt klart laves igen.
:-)
Boegskov