tirsdag den 19. november 2013

Makronkager

Tak til min dejlige dejlige veninde Marianne for opskriften til disse her pragtfulde makronkager. Jeg blev advaret mod at lade dem bage for længe, hvilket jeg selvfølgelig så lod være med og det var rigtig godt, for umiddelbart så de ikke ud til at være færdig efter kun 14 min ved 200 grader men det var de! Så pas på tiden.




Makronkager

100 g knuste makroner. Knus dem i en frysepose.
50 g fint hakket mørkt chokolade
50 g meget fint hakket mandler
3 æg
200 g sukker
2 dl mel
75 g smeltet smør.


Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk æg og sukker skummende hvidt. Sigt mel i æggemassen og rør det forsigtigt rundt. Tilsæt chokolade, mandler, makroner og smør. Bland det hele godt og fyld dejen i små forme. Bages i 12-14 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar