tirsdag den 5. april 2011

Stenbiderrogn i avokadocreme

Denne tirsdag aften blev forretten på et af mine herrehold, Stenbiderrogn i avokadocreme. En kalorielet og frisk forret, der også kan bruges som en let frokost. Der er jo sæson for stenbiderrogn, så der er NU de skal i spil. Jeg købte dem friske hos fiskehandleren, og jeg fik dem uden hinder, så vi ikke skulle bruge tid på at fjerne dem først.  



Stenbiderrogn i avokadocreme


4-5 pers.

2 store tomater
½ agurk
1 lille løg
1 avokado
1 dl syrnet fløde 6%
100 g stenbiderrogn, frisk eller på glas
salt og peber
 1 skiver groft hvedebrød, 50 g, pr person

Skær et kryds i toppen af tomaterne, dyp dem i kogende vand, ca 1 min, og flå dem. Skær tomatkødet og agurk i små tern og hak løget fint. Mos avokadoen, bland den med syrnet fløde og tilsæt de øvrige ingredienser. Smag cremen til med salt og peber og servér den med ristet brød.

2 kommentarer:

  1. Hej A :)

    Uhh, det ser godt nok spændende ud. Jeg har aldrig smagt stenbidderrogn.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  2. Hej Miss A
    Tak igen :-)
    Stenbiderrogn her nu ikke så meget smag i sig selv, men smukket ser de jo ud..
    :-)
    God weekend..

    SvarSlet