tirsdag den 14. december 2010

Lidt snyd

Er det her, for det er ikke mig der har taget billedet, og det er heller ikke mig der har lavet risdesserten. Billedet og desserten er taget og lavet af et par flinke mænd, fra et af mine madhold på Semnarieskolen i Aalborg. De har givet mig lov til at bruge billedet her på bloggen. Og ser det ikke godt ud ?




Det er et forfriskende bud, på en anderledes risalamande, som er lavet med mascarpone og citronskal. Istedet for kirsebærsovs er risdesserten toppet med en tyk jordbærsovs, der står sig godt med citronen.
Opskriften kommer fra en kogebog af Morten (Kok) Nielsen, som hedder "Shark Food" - Den har jeg omtalt tidligere. Begynd i god tid.

Til 4 pers.

125 g grødris
8 dl mælk
65 g rørsukker
1 vaniljestang
3 dl mascarpone
Citronskal fra 1 citron
2 dl jordbær
3 spsk flormelis
4 spsk sukker
1/2 dl citronsaft.


Mælk koges op med rørsukker og vaniljemarv tilsættes ris og koges op i mælken. Koges ved svag varme 1-2 timer, til en færdig risengrød. Afkøl risen til den er helt kold.
Pisk mascarpone med revet citronskal og flormelis til en fast creme, som vendes med de afkølede ris.
Dette anrettes i et glas og pyntes med pure af jordbær, der er lunet i en gryde med sukker og citronsaft, og derefter blendet. Hvis du ønsker en tyk jordbærsovs, så hæld noget af saften fra, før du blender det, så kan man altid tilsætte mere saft bagefter.

3 kommentarer:

  1. Uhm, det ser nu altså dejligt ud :-)

    SvarSlet
  2. Lækker variation, jeg kan forestille mig at mascarponen gør den dejlig cremet :-) Den skal helt sikker prøves, men tror ikke det bliver juleaften, hvor jeg kender nogen der vil blive meget skuffet, hvis jeg ændrer på den traditionelle ris a la mande....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. tak, skal I begge ha. Det må jeg sige videre til de flinke mænd.
    Nej, det er farligt at lave om på juletraditoner.
    :-)
    Boegeskov

    SvarSlet