Jeg er ret glad for sovs, så jeg laver meget gerne sovs. En god sovs kan redde alt ! Denne her specielle sovs med mandler og hørfrø, har jeg dog aldrig lavet før. Egentlig skulle der ha´ været tilsat birkes, men da jeg ikke kan tåle birkes, har jeg skiftet dem ud med hørfrø. Hvilket fungere fint. Sovsen bliver meget cremet og knasende. Den passer rigtig godt til pasta. Server gerne noget syrligt/frisk tilbehør, da den kraftige fløde-nøddesmag kræver et syrligt modspil.
Pasta i mandelsovs med hørfrø/birkes
Til 3-4 personer.
150 gram mandler.
Smør
1,5 dl fløde
ca 1 dl vand (måske mere)
2-3 spsk citronsaft
salt
300-400 gram pastapenne
Smut mandlerne, og steg dem i en gryde til de er gyldne. Hvis du bruger birkes skal de steges med. Tilsæt fløde og blend med en stavblender til sovsen er cremet og tyk. Tilsæt derefter vand ( måske mere end 1 dl - hvis du ikke ønsker den skal være for tyk ) citronsaft og hørfrø. Varm sovsen hurtigt op, og smag til med salt og citron. Sovsen kan tåle meget citron og salt, så smag til ! Vend sovsen i de kogte pastapenne og server straks.
Uhmm, det lyder godt nok lækkert - det skal helt sikkert prøves :)
SvarSletMange hilsner
Birthe