I sommers gav jeg mig selv en lille udfordring. Jeg ville forsøge at lave/teste 60 nye retter på 60 dage. Jeg nåede det dog ikke helt, kom vel op på 40 stk. En af de retter jeg fik lavet var disse tunfrikadeller, og de er blevet lavet flittigt lige siden. Dels - er de super nemme at lave, dels er de meget børnevenlige ( min søn elsker dem ) og dels smager de fantastiske og sidst men ikke mindst - er det en let måde at få mere fisk på.
En nem,sund og børnevenlig hverdagsret.
Tunfrikadeller
Til 2 - 3 personer.
2 dåser tun
1 æg.
Godt med fint hakket persille
1-2 fed knust hvidløg
2 dl syrnet fløde ( 9%)
4-5 spsk rasp
s+p
Hæld vandet fra tunen. Kom den i en skål med æg, persille, hvidløg. Tilsæt syrnet fløde og rasp, plus salt og peber. Rør farsen godt sammen, og stil den i køleskabet og lad den hvile i 30 min ( dett er ikke nødvendigt )
Steg frikadellerne i fedtstof ved jævn varme, til de er gyldne. Kan spises til rugbrød, salat, og kartofler.
Uhmm, jeg har også forsøgt mig ud i tunfrikadeller og de er altså forbavsende lækre :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
De slår helt sikkert alm. frikadeller, og de er jo bare så nemme at lave :-)
SvarSletHilsen
Boegeskov