søndag den 18. september 2011

Tema: Squash 2 (Fyldte friturestegte squashblomster)

En fin lille delikat forret her med fyldte friturestegte squashblomster. Blomsterne åbnes, og der er plads til alt muligt lækkert fyld. Jeg har dog bare lavet dem med mozzarella. Blomsterne dyppes i iskold tempuradej, og steges kort i friture. Server dem straks !











Fyldte friturestegte squashblomster

8 squashblomster
150 g frisk mozzarella
8 tandstikker

Olie


Dej
1 æggeblomme
100 g hvedemel
1½ dl danskvand
4 isterninger
salt

Fyld forsigtigt blomsterne med en tern af osten og luk dem med en tandstik
Rør æggeblommen ud i en skål. Tilsæt danskvand lidt ad gangen under piskning. Sigt melet i, og pisk det hele forsigtigt sammen. Pisk ikke så meget, da der gerne må være klumper i.
Varm olien op i en gryde, til det syder om en tandstik. Kom isterningerne i dejen, og dyp squashblomsterne forsigtigt i dejen, og kom dem derefter i olien. Steg dem til de er gyldne. Lad dem dryppe af og server dem med det samme, 

1 kommentar:

  1. Uh... Jge fik det engang i vietan tror jeg nok... Jeg forstod ikke hvad det var som de forklrede mig, men jeg så dem lave det, og smager dejligt!

    SvarSlet