mandag den 21. marts 2011

Kick Kick



Det er efterhånden en del uger siden jeg har lavet disse her Lakrids Cookies, så nu må jeg hellere få dem på bloggen. De er blevet skrevet om før af Newyorkerbyheart , som har lavet dem for madmagasinet Her. Jeg har ændret lidt på den originale opskrift, idet jeg har udeladt den hvide chokolade, og i stedet tilsat dobbelt så meget lakrids plus lakridspulver. Det er pulver af engelsk lakrids, og altså ikke lakridsrodspulver jeg har brugt. Lakridsrodspulver er ikke så kraftig i smagen. Jeg har før eksperimenteret med at bruge lakridsrodspulver i en lakridskage, og den kom desværre ikke til at smage så meget af lakrids. Men det engelske lakridspulver fungere godt i kagerne her. 






Lakrids Cookies

100 g smør, blødt
1 æg
60 g brun farin
1½ spsk. mælk
175 g hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. vaniljesukker
60 g lakridskaramelstang skåret i små stykker
1½ tsk lakridspulver (engelsk)

Kom smør, brun farin og æg i en skål – pisk det luftigt og godt med en el-mikser. Rør lakrids og mælk i. Bland hvedemelet med natron og vaniljesukker – sigt det ned i dejen. Rør dejen godt sammen med en ske. Sæt dejen på bageplader med bagepapir i små klatter . Tryk dem lidt flade med let våde fingre. Lav god afstand imellem dem, de flyder ud.
Bag dem ved 225 grader i ca. 6-8 minutter.



8 kommentarer:

  1. Hejsa :)

    Uha nogle små frækkerter. Jeg kunne godt forestille mig, at de er super gode :)

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig rigtig spændende! :-)

    SvarSlet
  3. Åh, de ser gode ud! Jeg er totalt vild med lakrids.. Og særligt de der små kick-stænger har jeg indtaget en del af. De ligger altid og frister lige inden kassebåndet, når man handler ind ;-)
    Hvor meget lakridsrodspulver puttede du i?

    Mvh Anna

    SvarSlet
  4. Hejsa Miss A,
    De er super god, specielt samme dag de er bagt..
    :-)

    SvarSlet
  5. Hej P,
    De er i hvert fald lidt anderledes, end normale cookies, med chokolade..
    :-)

    SvarSlet
  6. Hej Anna,
    Jamen, hvis du elkser lakrids, er de her helt sikkert sagen.
    Åhh.. jeg glemte at skrive mængden af lakridspulver på, og jeg brugte 1½ tsk.
    Skriver det på med det samme..
    :-)

    SvarSlet
  7. De lyder rigtig spændende - de må prøves engang :D

    SvarSlet
  8. Hej Carina..
    Tak skal du ha´.. Håber du får prøvet dem engang
    :-)

    SvarSlet